DMI melder ud: Flere snebyger på vej

Nyheder
Foto: Nyheder24.dk
Foto: Nyheder24.dk
Der er flere snebyger på vej, og det bliver samtidig rigtig koldt. Sådan lyder meldingen fra DMI.

Lige nu læser andre også

Det er efterhånden til at mærke, at vi er gået ind i den første vintermåned.

December er startet ud med koldt vejr, nedbør og gråt vejr, der får det til at føles mørkt konstant.

I den kommende tid er der ikke udsigt til, at det skulle blive bedre. Tværtimod melder DMI ud på deres hjemmeside, at vi kan forvente bidende koldt vejr og flere vinterlige byer.

I dag søndag ventes temperaturen ikke at være meget over frysepunktet, og med den friske nordøstlige vind vil det betyde, at temperaturen vil føles bidende kold.

DMI skriver om deres såkaldte kuldeindeks, hvor man kan se, hvad temperaturen føles som, alt afhængigt af hvor meget det blæser og hvor koldt der i forvejen er.

"Lave temperaturer kombineret med den friske vind får det til at føles koldere end hvad termometeret siger. Det såkaldte kuldindeks siger noget om, hvordan det typisk føles koldere, at være udenfor når det blæser end når det er vindstille. Det skyldes, at vinden er med til at fjerne kropsvarmen og ikke så overraskende viser det sig, at jo lavere temperaturer og mere blæsende det er, jo koldere føles det," skriver DMI, og linker derefter til deres kuldeindeks, som du kan finde lige her.

Slutteligt kommer DMI med en opfordring om, at man måske bare bør blive indenfor i dag, og nyde godt af lidt æbleskiver, gløgg og juleklip.

Disse dage ventes der sne

Søndag og mandag ventes der ikke decideret sne, men DMI skriver, at der kan komme byger med både regn og slud. Vi skal i stedet hen til tirsdag, før vi begynder at få sne. Derfra ventes der da også at komme sne mange dage i streg.

Natten til onsdag ventes spredte byger med sne, og ned til -3 graders frost. Selve onsdag ventes der byger med slud eller sne, mens der kommer deciderede snebyger natten til torsdag. Her ventes der også -6 graders frost.

Torsdag vil der kommer flere forskellige byger i form af regn- slud- og sne.

Fredag bliver en skyet dag med spredte slud- eller snebyger. Til fælles for alle dagene er, at temperaturen ikke kommer til at være meget højere end frysepunktet og i løbet af nætterne vil der være ned til -6 graders frost.

Når vi rammer næste weekend, ventes det at blive endnu koldere.

Anbefalet til dig