De sommerlige tendenser har for alvor sat kløerne i Danmark, og i den sidste uges tid har vejret været ganske glimrende.
Det gælder dog om at nyde det, så længe det varer. Når ugen lakker mod enden, får piben nemlig en anden lyd.
Sådan skriver DMI.
De kommende dage
DMI har i løbet af ugen skrevet, at de forventede regnvejr fredag, men nu har det kedelige vejr aflyst, så dagen i stedet vil byde på tørvejr og temperaturer på op til 24 grader.
Også lørdag ser ud til at blive en fin dag med lidt eller nogen sol. Dog vil skyer forstyrre det idylliske sommervejr.
Temperaturen kommer til at befinde sig mellem 18 og 23 grader, men herfra begynder det at gå ned ad bakke.
Søndag ser i skrivende stund ud til at blive skyet, ligesom det kommer til at regne.
Derudover falder temperaturen til mellem 17 og 22 grader, hvorfor mange danskere nok kommer til at tro, at det ustadige vejr vender tilbage for at blive.
Dog passer det ikke helt.
25 grader
Mandag kommer nemlig til at byde på tørvejr og en del sol. Indimellem vil skyer melde sin ankomst, men de bringer ikke nedbør med sig.
Udover at tirsdag vil byde på stedvis regn, så ser dagen også ud til at blive ganske sommerlig, hvis man er en af de heldige, der undgår bygerne.
Der vil nemlig både være 25 grader og nogen eller en del sol at opleve.
Det står altså klart, at danskerne kigger ind i et par dage med ganske pænt vejr, hvis man lige ser bort fra søndag i hvert fald.