DMI melder ud: I weekenden rammer stort vejrskifte

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et stort vejrskifte er på vej.

Lige nu læser andre også

Et højtryksområde strækker sig fra De Britiske Øer til Danmark og Sydskandinavien og er årsagen til det vindsvage og ensformige gråvejr.

Skyerne forventes at dominere i dag med stedvis dis, men der kan også komme lidt sol i løbet af dagen - især i den nordlige og østlige del af landet.  

Temperaturen ligger her tidligt torsdag morgen mellem 2 graders frost og 3 graders varme, hvor det er koldest lokalt i Nordjylland og i den nordøstlige del af Sjælland.

Temperaturen stiger kun lidt i løbet af dagen, men højtrykket giver os rolige vindforhold med kun svag til let vind fra forskellige retninger.  

Sådan skriver DMI.

Natten til fredag forventes tørt og mest skyet vejr med temperaturer mellem 0 og 4 graders varme. Der hvor det går hul i skyerne, kan dog temperaturen falde til et par graders frost.

Fredag ser ikke ud til at byde på de store vejrmæssige ændringer. Vinden tiltager dog en smule og bliver let til jævn fra syd og sydvest, mens der ved kysterne vil være stedvis frisk vind.

Vejret skifter spor i weekenden

Den lidt tiltagende vind på fredag er et tegn på, at højtrykket vil forskydes mod sydøst til Sydøsteuropa.

Det betyder, at en ustadig og blæsende periode begynder på lørdag. Et ret kraftigt lavtryk forventes at passere henover Skandinavien fra nordvest i løbet af weekenden.

Lørdag skal vi regne med en overgang regn fra nordvest efterfulgt af opklaring og nogen sol og blæsende fra vestlige retninger.

Fra søndag aften og flere dage ind i næste uge ventes flere fronter med regn og blæst at passere landet fra vest, men den kraftige vind vil blande om luften, og det vil give os perioder med sol.

Det bliver også mildere med temperaturer døgnet rundt mellem cirka 3 og 10 graders varme.      

Anbefalet til dig