En svag frontzone ligger i dag over Danmark og giver en del skyer.
Skyerne kan i perioder stedvis kaste lidt regn eller finregn af sig, og i Nordjylland kan der først på dagen være tåge.
Enkelte steder kan solen dog kigge frem i dagens løb, og der vil være størst chancer for perioder med solskin er der i den nordlige del af Jylland og på Bornholm.
Vind vil der ikke være meget af. Den vind, der dog kigger forbi, bliver svag til jævn vestlig eller skiftende.
Sådan skriver DMI.
Flot torsdag med hjælp fra de norske fjelde
Torsdag henter vi luften fra nordvest, og det betyder at den har afgivet en stor del af sin fugt til de norske fjelde.
Det meste af landet får derfor nogen eller en del sol, men på Bornholm starter dagen nok med gråvejr.
Grå og mild weekend med usikker afslutning
I weekenden går vinden om i vest og sydvest, og vi henter dermed luften fra Nordsøen. Det medfører en del skyer, samt perioder med regn, og samtidigt blæser det lidt op.
De fleste prognoser spår at en koldfront bevæger sig ned over Danmark fra nordvest i løbet af lørdagsdøgnet, hvilket markerer starten på et vejrskifte mod koldere vejr.
Herefter er der stor usikkerhed om vejrudviklingen, da nogle prognoser spår at varmen prøver at slå tilbage med en mulig kraftig lavtryksudvikling nær Danmark.
Andre prognoser holder Danmark i en kølig luftmasse med mulighed for nattefrost og en vejrtype der indbyder til vinterdæk.