DMI varsler en både grå og køligere søndag med byger, spredte solstrejf og risiko for torden.
Søndag byder på gode nyheder for dem, der helst vil være fri for de høje sydeuropæiske temperaturer, der har ramt Danmark på det seneste.
Dagen tegner nemlig til at blive noget meget overskyet.
Sådan lyder meldingen fra Erik Hansen, der er vagthavende meteorolog ved DMI, til B.T.
“Det ser skyet ud, og der er også mulighed for enkelte byger,” siger han.
Mange er glade
Ifølge meteorologen er der en del, der er glade for at få besøg af netop den slags vejr, mens hedebølgen hærger andre steder.
Solen kan godt ende med at titte frem indimellem, men samlet set bliver det mest gråt med lidt regn.
På Bornholm og Lolland-Falster ser det til gengæld ud til, at skyerne hænger ved dagen igennem.
Potentielt torden i vente
Temperaturmæssigt lander dagen også i den lave ende, da den vil svinge mellem 15 og 20 grader.
Meteorologen understreger dog, at de 20 grader formentlig kun bliver ramt enkelte steder.
Længere hen ad dagen kan vejret desuden vise sig at tage til i styrke.
“Ud på eftermiddagen og aftenen kan bygerne godt blive kraftigere og med torden og særligt i den sydvestlige del af landet,” siger han.
Alt i alt beskriver Erik Hansen, at drenge kommer til at byde på en blandet omgang vejr.