DMI: Lavtryk skaber en del ravage

Af: Thea Andersen

|

03/01/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Lavtryk skaber en del ravage, skriver DMI.

Lige nu læser andre også

Det nye år er kun lige startet, men allerede nu giver et lavtryk over Tyske Bugt problemer. Både med snestorm, kraftig regn og potentielle vanløbsoversvømmelser.

Lavtrykket, der langsomt bevæger sig østover, forventes at give store vejrmæssige udfordringer frem til torsdag. Den endelige bane for lavtrykket har været ustadig de seneste dage, men det synes nu at rette sig mod den sydlige del af landet, oplyser meteorolog ved DMI Hans Peter Wandler i 'meteorologens kommentar' på vejrtjenestens hjemmeside.

Læs mere om varslerne her: Varsler for Danmark (dmi.dk)

Snestorm – kraftig regn – pressede vandløb

Varslet om snestorm over den nordlige del af Jylland har nok haft de flestes bevågenhed, idet det kan give store trafikale problemer. Ud over glatte veje, kan snevejret og blæsten også medføre pludselige snedriver og markant nedsat sigtbarhed. For dem der er nødsaget til at færdes på vejene, anbefales det at holde sig opdateret hos myndighederne, tilpasse kørslen efter forholdene og udvise ekstra opmærksomhed.

Derudover har flere prognoser peget på, at der stedvis kan falde betydelige mængder sne. Flere steder over 30 centimer, særligt i Jylland.

De sydlige dele af landet forventes at opleve en del nedbør i form af regn, slud og tøsne, og det kan betyde lokale oversvømmelser, advarer DMI.

De store nedbørsmængder over Sjælland og Lolland-Falster kan være meget alvorligt for både vandløb, men i så voldsomme mængder også kloaksystemerne i byerne.

I løbet af natten vil lavtrykket bringe kulde længere ned over landet, og de sydlige regioner forventes også at få sne.

Anbefalet til dig