DMI melder ud: Nu bliver det varmt

15/12/2022

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Desværre tyder meget på, at vintervejret ikke er kommet for at blive.

Mest læste i dag

Den seneste tid har i den grad budt på vintervejr, hvor der har været sne og massiv kulde. Sneen kommer til at fortsætte de næste par dage, men derefter stopper det, og så begynder der pludselig at komme varme ind over landet.

Her på Dagens.dk har vi taget et kig på DMIs syvdøgnsprognose, og hvis du ikke er specielt glad for frost og snevejr, så vil du blive jublende lykkelig.

Inden vi kommer til det varme vejr, kommer der her en oversigt over de kommende dage.

Fredag bliver en tør dag med nogen sol, men der er også mulighed for lidt spredte sne- eller sludbyger. Temperaturen vntes at ligge på mellem -5 grader og 1 grads varme.

Lørdag ventes at blive endnu en tør dag med lidt eller nogen sol. Dog kan der kommer spredte slud- eller snebyger. Temperaturen ventes at ligge på mellem -1 og 4 graders varme.

Søndag vil der først på dagen være sludbyger, men ellers bliver det en tør dag med lidt sol, inden der senere på dagen vil blive skyet. Temperaturen ventes at ligge på mellem -3 grader og 3 graders varme.

Mandag vender vejret så fuldstændig på hovedet. Det bliver en mild dag med regn og overskyet vejr, men til gengæld stiger temperaturen også voldsomt, da der vil blive helt op til til 9 grader.

Tirsdag bliver atter en dag med mildt vejr og regn, men til gengæld så ventes der at blive helt op til 10 graders varme.

Anbefalet til dig