DMI melder ud: Nu kommer kulden

Nyheder
Foto: Shutterstock
Med månedsskiftet kommer også kulde.

Lige nu læser andre også

Det er efterhånden for alvor blevet efterår i Danmark og de lavere temperaturer kommer lige så stille snigende. Nu viser kalenderen november og vi skal nu forberede os på noget køligere vejr. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut. 

November måned lægger ud med ustadigt, vådt og blæsende vejr - mens det forventes at mærkbart koldere luft vil strømme ned over Danmark fra nordvest. 

 

Lad os tage et nærmere kig på november måned uge for uge: 

Uge 44  - fra den 1. november til den 7. november:

Her vil et dybt og relativt intensivt lavtryk forventes at udvikle sig over De Britiske Øer eller over den vestlige del af Nordsøen. Lavtrykket forventes at passere Danmark og Sydskandinavien langsomt vestfra, hvilket vil betyde ustadigt og blæsende vejr og sandsynligvis flere dage med hård vind til kuling og perioder med regn. 

 

Ugen vil derfor starte med ret milde temperaturer, men efterhånden blive mærkbart køligere. I slutningen af ugen vil der dog være mere stabilt og tørt vejr med nogen sol, da et højtrykpasserer. 

Først på ugen vil vi få temperaturer mellem 10 og 14 grader, mens temperaturen sidst på ugen forventes at falde til ned mellem 5 og 9 graders varme. 

Ugen begynder med ret milde temperaturer, men efterhånden bliver det mærkbart køligere, da koldere luft ventes at strømme ned over landet fra nordvest. Senere på ugen kan en mindre højtryksryg passere landet, og det vil kunne give os mere stabilt og tørt vejr med nogen sol.

Om natten forventes temperaturerne først på ugen mellem 7 og 10 grader, men falder efterhånden til mellem ca. 2 og 7 grader - lokalt let frost hvis vejrforholdene byder på klart og stille vejr.

Uge 45 - fra den 8. november til den 14. november:

Prognosen for uge 45 er noget mere usikker, da prognosemodellerne ikke er enige. Men det ser dog ud til, at der er en tendens til at højtryk bygges op over Nordatlanten. Det betyder at vi generelt for mere stabilt vejr og relativt kølige temperaturer. 

Hvis luftmassen en overgang er rigtig kold kan bygerne måske blive vinterlige. I forbindelse med nordvestlig eller nordlig luftstrømning vil solchancerne være størst i Nordjylland.

Dagtemperaturerne ventes typisk at nå op mellem 5 og 10 grader, om natten oftest ned mellem 1 og 7 grader - enkelte nætter med mulighed for lokalt let frost.   

Uge 46 - fra den 15. november til den 21. november:

I uge 46 indikerer flere prognoser at vi vil få et højere lufttryk end normalt over Nordatlanten og Nordeuropa. Det ser derfor ud til, at et højtryk vil dominere. Hvis det er tilfældet, vil vi generelt få et mere stabilt vejr - dog kan der i perioder komme en koldere luftstrøm. 

Generelt ser vejret ud til at kunne blive relativt roligt med skyer og i perioder noget regn - men også dage med nogen sol. 

Dagtemperaturerne ser ud til oftest at nå op mellem 4 og 8 grader, enkelte dage måske lidt lunere, mens nattemperaturerne typisk ventes ned mellem 2 og 7 grader - lokalt måske let frost hvis vejrforholdene byder på klart og stille vejr.   

Uge 47 og uge 48 - fra den 22. november til den 5. december:

Så langt fremme er der fortsat en stor usikkerhed om prognoserne. Det ser dog ud til, at der fortsat er tendens til lidt højtryk på de nordlige breddegrader. 

Det vil sandsynligvis medføre et relativt stabilt vejr, der er mest tørt og roligt - og med gode chancer for at se solen. 

Samlet set ser temperaturen ud til at ende lidt eller noget under det normale, mens nedbørsmængderne ser ud at blive omkring eller noget under de normale.  

 

 

 

Anbefalet til dig