I går aftes blev landskampen i herrefodbold mellem Danmark og Tyskland afbrudt af en kraftig tordenbyge.
Det er lige netop dette vejr, som i løbet af natten bevæger sig videre mod den sydøstlige del af Danmark.
Søndagens regnvejr
I dag bliver for hele landet en gråvejrsdag, og et større område med regn og byger vil bevæge sig op over først Lolland, Falster, Sjælland og Bornholm.
Det skriver DMI.
I løbet af formiddagen når nedbøren også til Fyn og den sydøstlige del af Sønderjylland, og fra omkring middag vil også østjyderne få lidt regn.
Den største intensitet i nedbøren ser i øjeblikket ud til at ramme fra den sydøstlige del af Fyn til Bornholm.
Her forventes der at falde mellem 25-35 mm i løbet af 6 timer, men hen over hele dagen kan der helt lokalt nå at komme op mod 50 mm. Desuden kan bygerne være ledsaget af torden.
Næste uge
Flere fronter med regn og byger bevæger sig ind over landet i løbet af den næste uge. Temperaturen er også køligere end det normale for årstiden, skriver DMI.
Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og weekenden byder uden undtagelse på byger og ustadigt vejr, hvorfor studenterne nok ikke ligefrem jubler.
Temperaturen befinder sig meget fast på op til 19 grader, men tirsdag springer lidt i øjnene på det punkt, da der kan blive op til 20 grader der.