I den kommende periode forbliver vejrudsigterne usikre, hvilket er typisk for langtidsprognoser.
Derfor kan det også være svært at sige noget om hvid jul på nuværende tidspunkt, men alligevel har DMI nu løftet sløret for, hvordan håbet om hvid jul ser ud i skrivende stund.
Det skriver DMI i deres månedsprognose.
Prognoserne for uge 51 og 52
Julen ligger i år søndag i uge 51.
Få prognoser antyder en vedvarende aktiv lavtryksbane fra Nordatlanten mod nordøst til Nordskandinavien.
Dette scenarie ville medføre overvejende mildt vejr, da flere fronter bevæger sig over landet fra vest eller sydvest, og de vil være ledsaget af regn og blæst.
Andre prognoser peger på, at et højtryk vil opbygge sig over Nord- og/eller Nordøsteuropa i løbet af perioden.
Dette kunne resultere i flere tørvejrsdage, og gradvist kan koldere luft strømme ned over Danmark og resten af Skandinavien fra nord eller nordøst.
Det mest sandsynlige scenarie er at førnævnte periode vil begynde med en indledning med relativt mildt og ustabilt vejr, som vil være efterfulgt af opbygningen af et højtryk nord eller øst for Danmark, som gradvist bringer mere tør og kold luft ned over landet.
Netop dette giver håb om mere vinterligt vejr op til jul.
Temperaturen og nedbørsmængderne forbliver meget usikre, men det nuværende bedste skøn peger mod forhold omkring det normale for årstiden.
DMI skriver, at du skal forvente en relativt mild og våd start på uge 51 og 52, som er efterfulgt af en koldere og mere tør afslutning.