DMI melder ud om sommeren: Sådan bliver vejret

Nyheder
Foto: Shutterstock.
Nu er langtidsprognosen for sommerens vejr klar.

Lige nu læser andre også

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut, red.) har taget et kig på langtidsprognosen for sommeren og kommer nu med en melding. 

Hvis du håber på en varm sommer, der føles næsten som var man i sydens sol - så skal du måske forberede dig på, at du kan blive skuffet.

I sæsonprognosen for juli og august lyder meldingen fra DMI nemlig på, at der er udsigt til en sommer med halvkøligt og til tider ustadigt vejr - dog med stabilitet i kortere perioder. Det skriver Ritzau.

Samtidig forventes det overordnet, at gennemsnitstemperaturen for disse måneder vil ende lidt under det normale.

I juni ser det dog ud til, at danskerne kan forvente en stabil periode med tørt og ret solrigt vejr - men i juli vil det dog vende til mere usatidgt vejr.

Især forventer DMI også, at den sidste halvdel af juli kan blive noget køligere.

Ustadigt sommervejr

I juli forventes det, at nedbørsmængderne vil ligge "omkring eller noget under det normale", mens det i august forventes at ligge omkring det normale.

Desuden viser flere af DMIs prognosemodeller et dominerende lavtryksområde over Nordvesteuropa i august.

"Det vil medføre, at vi får en overvejende ustadig vejrtype med en dominerende vestlig eller sydvestlig strømning af forholdsvis kølig maritim luft. Flere lavtryk med skyer og regn vil dermed passere Danmark og Skandinavien vestfra, og ind imellem kommer dage med enkelte byger og nogen sol," skriver langtidsmeteorolog Martin Lindberg i DMI-prognosen.

Samtidig er der dog en mulighed for et højtryk i en overgang over Østeuropa, som kan give en strømning af varm luft over Danmark.

»Men regnvejr og kraftigere byger kan også bevæge sig op over landet fra kontinentet,« lyder det.

En langtidsprognose fra DMI er baseret på såkaldte dynamiske prognosemodeller og sammenligninger med tidligere år og de globale havoverfladetemperaturer.

 

Anbefalet til dig