DMI melder ud om weekendvejret: Især én ting er værd at bide mærke i

Nyheder
Foto: Shutterstock
Weekenden står for døren.

Lige nu læser andre også

Skolernes første uge efter sommerferien er ved at lakke mod enden.

Selvom de mange elever og tilhørende forældre nok havde håbet på sommerligt vejr i løbet af ugen, så blev det alt andet end en realitet.

Men efter et par dage, hvor Jylland har haft skyer og regn på programmet, forandrer vejret sig nu til det bedre.

I løbet af formiddagen klarer det op med sol og tørt vejr. Temperaturer kommer mange steder op omkring 23-24 grader, men Vestjylland må 'nøjes' med 20 grader.

Den næste front med regn – i en mere fredelig udgave – banker allerede sidst på eftermiddagen på døren i den nordlige del af Jylland. Den vil i løbet af natten bevæge sid mod sydøst, hvor den fredag vil drille.

Sådan skriver DMI.

Weekendvejret

Fredagen starter med skyet og overskyet vejr over det meste af landet, hvor der kan forventes lidt regn indimellem.

I løbet af dagen vil vejret dog klare op fra nordvest, og solen vil bryde igennem flere steder. Bornholm vil dog forblive tør det meste af dagen med nogen sol, hvorfor øen igen lever op til sit kælenavn, som er 'Solskinsøen'.

Temperaturerne vil ligge mellem 18 og 23 grader, og de højeste temperaturer vil være mod øst.

Når natten falder på, vil den østlige del af landet opleve mere skyet vejr og stedvis regn, mens temperaturen vil falde til mellem 15 og 18 grader.

Særligt 'fænomen'

Resten af landet kan se frem til tørt og delvist klart vejr, men dog er der én ting, der er værd at bide mærke i - nemlig risiko for tågebanker.

Det er især vigtigt for bilister, der vover sig ud på vejene. Vinden vil være svag til jævn fra sydvest til nordvest, og ved kysterne kan der forventes en frisk vind.

Lørdagen vil starte skyet med stedvis regn i den sydøstlige del af landet. Senere på dagen vil der dog komme nogen sol, og regnen vil aftage.

Temperaturen vil ligge mellem 18 og 22 grader. Vinden vil være svag til jævn fra vest, med stedvis frisk vind ved kysterne.

Om natten vil vejret være mest tørt og klart, og igen vil der være risiko for lokale tågebanker. Temperaturen vil falde til mellem 10 og 15 grader.

Søndagen byder på lidt eller nogen sol, men der er også mulighed for enkelte byger i løbet af dagen. Temperaturerne vil nå op mellem 17 og 21 grader.

Natten vil byde på klart vejr, men lokale tågebanker kan igen forekomme. Temperaturen vil ligge mellem 10 og 15 grader, og hele dagen vil vinden være svag til jævn fra vest eller skiftende retninger.

Anbefalet til dig