DMI melder ud om weekendvejret: Søndag skiller sig ud

Nyheder
Foto: Shutterstock
Søndag bliver ikke som de to andre dage.

Lige nu læser andre også

Så blev det endelig fredag.

Mange danskere har helt sikkert glædet sig til i dag, fordi de i eftermiddag kan se frem til at gå på weekend.

Vejret er ikke umiddelbart noget, der ser ud til at ødelægge den gode stemning, og i dag vil det være tørt med sol flere steder. Dog vil den vestlige og sydlige del af landet blive skyet,

Ud på eftermiddagen eller i aften letter dog skyerne, og der kommer nogen eller en del sol til de fleste. Temperaturen stiger til mellem 18 og 23 grader, skriver DMI.

Også lørdag ser ud til at starte tørt, og især i de østlige egne kommer nogen sol.

I løbet af dagen bliver det mere skyet vestfra, og efterhånden kan der komme lidt regn eller byger i Jylland.

Vinden bliver mest svag eller let fra skiftende retninger, og temperaturen når de fleste steder op mellem 21 og 24 grader, hvor det vil være varmest mod syd og øst.

Selvom lørdag byder på lidt byger til slut på dagen, ligner den egentlig fredagen meget godt, men søndag får piben en helt anden lyd.

De fleste prognoser peger på at en front med regn og byger vil passere landet langsomt vestfra nat til søndag og søndag, hvorfor danskerne med al sandsynlighed vågner op til vådt vejr.

Allerede fra eftermiddagen kan det gradvist klare op vestfra med nogen sol.

Timing af frontpassage og nedbørsmængder er dog noget usikre, men den seneste prognose peger på, at de fleste steder får mellem 2 og 10 mm regn.

Lokalt kan der godt lande en anelse mere.

I næste uge kan en ny højtryksryg give os en overgang sol og varme, hvilket helt sikkert er noget, der tænder en gnist i de sommerglade danskere.

Men hvor længe holder det flotte sommervejr?

Anbefalet til dig