Danmark står overf or skiftende vejrforhold i de kommende dage.
Et par vejrfronter vil tage turen fra vest mod øst, hvilket vil medføre perioder med regn, byger og solskin.
Alligevel er der også ting, der springer i øjnene, og især sidst på ugen er der lidt at se frem til.
Sådan skriver DMI.
Tirsdagen starter med sol i de østlige egne, men skyer og regn vil brede sig fra vest i løbet af dagen.
Temperaturen er ikke ligefrem noget at råbe hurra for, da den vil ligge mellem 17 og 21 grader.
Onsdag og torsdag er der lidt bedre grund til at planlægge nogle udendørs aktiviteter.
Sagen er nemlig den, at temperaturen vil være mellem 17 og 22 grader med let til frisk vind fra nordvest og vest, samtidig med at der kun vil være enkelte byger.
Fredag morgen vil de østlige egne opleve nogen sol, men dagen vil ellers være præget af skyer og regn, der bevæger sig mod øst, hvorfor det ustadige vejr for alvor er tilbage.
Dagtemperaturen vil ligge mellem 17 og 23 grader, mens vinden vil være svag til jævn fra syd. Ved Vestkysten kan vinden være frisk.
Lørdag og søndag forventes mest skyet vejr med regn eller byger.
Temperaturen om dagen vil ligge mellem 18 og 24 grader, mens natten vil være omkring 15 grader. Vinden vil være svag til frisk fra syd og vest.
Søndag og mandag vil være blæsende med sol og byger og lidt lavere temperaturer.