I løbet af natten har en kold front bevæget sig ind over landet, og her til morgen ligger fronten tværs ned over Jylland.
Ifølge DMI vil den snart have sluppet sit tag i det Nordjylland og vil i løbet af dagen slippe resten af landet - på nær Bornholm.
Vest for fronten klarer det op, og i løbet af dagen vil man særligt i Jylland få glæde af solen, mens man på dele af Sjælland og især i hovedstadsområdet vil skulle vente til sidst på eftermiddagen.
Temperaturen når i dag op mellem 17 og 21 grader, og vinden bliver svag til jævn fra vestlige retninger.
Så længe fortsætter regnen
Efter en sommer, der har vekslet mellem solrige dage og sporadiske regnbyger, ser det ud til, at vejret fortsætter med at være omskifteligt i de kommende dage.
Regnbygerne har endnu ikke sluppet sit tag i den danske sensommer, og spørgsmålet, der melder sig, er: hvor længe fortsætter regnen?
Det giver DMI svaret på i deres netop opdaterede 7-døgnsudsigt.
Lørdag starter med en grå og regnfuld morgen i den sydøstlige del af landet, men efterhånden vil solen bryde igennem, og kun enkelte byger forventes i løbet af dagen.
Temperaturen vil ligge mellem 18 og 21 grader, og aftenen byder på klart og tørt vejr, hvor der dog vil være risiko for tågebanker. Det ser altså ud til, at regnen trækker sig tilbage, men kun for en kort stund.
Søndag bringer lidt mere solskin, men også enkelte byger. Temperaturerne stiger til mellem 18 og 23 grader, og vinden vil være let til frisk fra vest.
Om aftenen bliver det tørt og klart, men ligesom lørdag kan lokale tågebanker opstå. Regnen viser sig altså stadig sporadisk, men mere stabilt vejr ser ud til at være på vej.
Mandag lover mest tørt vejr med en del sol, og temperaturer mellem 17 og 21 grader. Det stabile vejr fortsætter ind i aftenen og natten, hvor det forbliver tørt og klart.
Regnen holder sig væk denne dag, men det bliver kun en kort pause. Tirsdag vender den nemlig tilbage igen.
Dagen starter tørt med nogen sol, men ud på aftenen bliver det mere skyet, og regnbyger vil igen præge vejrbilledet. Her stiger temperaturerne til mellem 20 og 24 grader.
Det ser altså ikke ud til, at regnen stopper lige foreløbig, hvorfor danskerne for alvor bliver varmet op til efteråret, hvor regn plejer at dominere.