Det gode vejr bliver hængende lidt endnu.
Lige nu læser andre
Et mindre lavtryk over Skagerrak har i nat sendt mange skyer ind over Jylland og Fyn.
Det vil klare op med nogen eller en del sol, inden der atter kommer skyer nordfra til dele af Jylland.
I resten af landet kan man se frem til en flot solskinsdag.
Det skriver DMI.
Vinden blæser op til frisk fra vest og begynder langsomt at dreje mod nord i løbet af eftermiddagen.
Læs også
Det bliver mange steder lidt køligere end de seneste dage. I Vest- og Sønderjylland kommer temperaturen næppe over 20 grader, mens temperaturen i Østjylland og Østsjælland kan nærme sig 25 grader.
I nat vil en svag koldfront passere landet nordfra, og vi får dermed mere omskifteligt med flere skyer, spredte byger og dagtemperaturer på 15 til 20 grader.
Samtidig frisker vinden op, så der igen bliver brug for en jakke – dog uden at vi kan tale om decideret efterårsvejr endnu.
Lummervarme og byger
Prognoserne er mere usikre i uge 35, men tendenserne peger mod et højtryk i nord og lavtryk længere sydpå. Mellem de to systemer opstår ustadigt vejr.
Dage med lummervarme, skyer og risiko for regn eller byger bliver sandsynlige. Enkelte steder kan nedbøren blive kraftig og i perioder udvikle sig til skybrud.
Læs også
Solen vil vise sig, men færre timer end i uge 34. Dagtemperaturne stiger en smule til mellem 19 og 24 grader.
Større solchancer
Vejrbilledet i uge 36 minder om uge 35. Højtryk i nord og lavtryk i syd holder vejret vekslende. Dog er der en lille chance for, at højtryksrygge sidst på ugen giver mere sol og tørvejr.
Temperaturen holder sig på et niveau, der stadig minder om sensommer, selvom kalenderen skriver september. Dagtemperaturerne ser ud til at holde sig i samme niveau.