Lørdag bliver en skyet dag som giver regn de fleste steder.
Regnen når dog først i løbet af eftermiddagen Vestjylland, mens det at bliver opholdsvejr i de østlige egne.
Mest regn ser ud til at falde over Nord- og Vestjylland - i værste fald op omkring 20 mm.
Sådan skriver DMI.
Det hænger sammen med et mindre lavtryk, der i morgentimerne ligger lige nord for Sjælland. Lavtrykket trækker i løbet af dagen til Østjylland.
Du vil derfor opleve at vinden drejer i løbet af dagen. I Nordjylland tiltager vinden og især ved kysterne op til hård vind.
Det bliver en kølig dag med temperaturer omkring 10 grader de fleste steder. I Vestjylland kan temperaturen måske komme op på 14 grader.
Sommerligt vejr vender retur
I uge 17 ser lavtryk ud til at trække østpå, mens højtryk vinder frem vestfra.
Det betyder mere stabilt vejr midt og sidst på ugen, med flere solskinstimer og igen temperaturer op mod 20 grader.
Først på ugen kan det dog stadig være køligt og lidt ustadigt, men så vender det sommerlige vejr altså retur.