Selvom mange af os allerede nu er taget på tidlig weekend grundet helligdagene, så er der alligevel mere at se frem til i påsken end blot gækkebreve og chokoladeæg.
Ekstra Bladet via. DMI melder nemlig ud om en del sol og medfælgende varmere temperaturer.
- Fredag starter vi ud med rigtig flot vejr til det meste af landet med solskin. Temperaturen kommer op mellem fem og ti grader, fortæller Trine Pedersen, der er vagthavende meteorolog ved DMI.
Bornholm, som fra fredags morgenstund vågner op til et skydække, kan også se frem til klarere vejr. Skyerne vil nemlig bevæge sig væk fra øen mod vest i løbet af dagen.
Det betyder dog at selv samme skyer vil bevæge sig over resten af landet, men heldigvis ser de ikke ud til at indeholde regn.
Vestkysten af Danmark ser dog ikke ud til at opleve skyerne i det hele taget. Fredagen bliver nemlig klar og solrig hos dem.
Hvis I ønsker at tage den lange påskegåtur, så skal krydset i kalenderen sættes til lørdag. Der vil størstedelen af landet nemlig have skyfri himmel, og temperaturer der kryber sig op på 15 grader.
Der kan dog opleves en smule østenvind, men ikke noget bemærkelsesværdigt.
- Det er kun nede omkring Østersøen, at der måske kan komme lidt skyer på himlen og måske, hvis man er lidt uheldig, også lidt regndryp, lyder meldingen fra Trine Pedersen.
Påskesøndagen fortsætter det gode vejr, med lignende vejr fra dagen forinden.
- Det starter også ud med solskin - det skyer måske lokalt lidt til i løbet af dagen, og sidst på eftermiddagen kan der komme en enkelt byge - men temperaturen ser også rigtig flot ud med mellem 10 og 15 graders varme, fortæller meteorologen, der dog understreger at der i sjældne tilfælde kan opleves meget små og meget lokale småbyger.
- Som sagt bliver det jo kun lokalt til lidt smådryp rundt omkring.