På trods af at datoen snart siger den 1. maj, så ser det ikke ud til, at vejret bliver lunere i takt med, at vi nærmer os sommeren.
I weekenden vil temperaturerne nemlig holde sig langt nede, men til gengæld vil solen være til stede i alle weekendens dage.
Sådan skriver DMI.
“Forårsvejret er kommet for at blive”.
Det var en sætning, der for alvor bed sig fast på danskernes læber, da vi i sidste uge blev forkælet med masser af sol og varme temperaturer.
Men sådan blev det ikke, og nu er der igen længere udsigter til, at de høje temperaturer vender tilbage.
Der er nemlig fortsat lang vej op til sidste uges varme, der bød på op til 20 graders varme i det danske land.
Solens dejlige selskab bliver danskerne dog ikke snydt for, på trods af at de høje temperaturer er væk.
Fredag byder nemlig på tørvejr med lidt eller nogen sol og temperaturer på op til 13 grader for de fleste. Er man bosat i landets sydlige egne, vil der være risiko for byger.
Vinden bliver svag, og natten vil forholde sig overvejende tør og klar, hvor temperaturerne vil nærme sig frysepunktet.
Lørdag tager vejret et skridt i den rigtige retning, hvor der nu vil være nogen eller en del sol, samtidig med at temperaturerne vil snige sig helt op på 14 grader. Bor man nordligt, vil man dog opleve skyer og mulighed for nedbør.
Natten vil igen byde på tørvejr om temperaturer helt ned til frysepunktet.
Søndag, hvor solen igen titter frem, vil vejret dog tage to skridt baglæns, hvor temperaturen kun vil snige sig op på 11 grader på sit højeste. Nattetemperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet, hvor 2 grader vil blive det koldeste, der kan opleves.
Torsdagens vejr kan du læse om i DMI’s Twitter-opslag herunder: