DMI melder ud: Temperatur op nær 30 grader

Af: Thea Andersen

|

11/05/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu kan du godt begynde at finde dit sommertøj frem.

Lige nu læser andre også

Efter nogle dage med flere skyer og regn og byger, ser det ud til at vejret vender.

Det ganske lune vejr, vi har haft de sidste par uger, får et nyk opad.

I de kommende uger kan vi se frem til varmere og noget mere solrigt og tørt vejr end normalt.

Et højttryk bygges nemlig op over Skandinavien i uge 20, den 16. maj til den 22. maj.

Det melder DMI ud i deres månedsprognose.

Indtil da må vi nøjes med at nyde mellem 12 og 19 grader, som DMI teaser for i øjeblikket.

30 grader i næste uge

Midt på ugen sker det. DMI melder nemlig om temperaturer op over 25 grader, i de sydlige egne måske lokalt op nær 30 grader.

Dagstemperaturen kan nå op mellem 13 og 20 grader de fleste af ugens dage, men for en kortere periode op mellem 18 og 26 grader - lokalt helt op til 30 grader.

Du kan altså se frem til temperaturer over det normale, og stabilt og tørt vejr. Så det er med at finde sommertøjet frem.

I slutningen af uge 20 vil der dog være mulighed for noget lavere temperaturer.

Anbefalet til dig