DMI: Nedslående weekendvejr

03/07/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Hvis du har planer om en masse der skal foregå udendørs i weekenden, så er det en god ide lige at tjekke vejrudsigten - for det ser ikke ud til at vejret bliver specielt sommerligt.

Mest læste i dag

Det kommer ikke helt bag på os at weekendens vejr, måske ikke bliver 25 grader og fuld sol - de seneste dages prognoser fra DMI, har lagt en dæmper på forventningen om at varme og solskin vil præge Danmark foreløbig. Men det ser ud til at det stadig er en god ide at holde sig opdateret på hvad vejrguderne har planlagt for os i den kommende weekend. 

I dag vil lidt eller nogen sol være at se den første del af dagen - men det varer ikke ved. I løbet af dagen vil det blive mere skuet og ud på eftermiddagen kommer der regn vestpå. Vi får temperaturer på mellem 15 og 20 grader, let til frisk vind fra sydvest - men ved Vestkysten vil der i eftermiddag være op til hård vind. I aften og i nat bliver skyet med regn og temperaturer på mellem 12 og 17 grader. Let til frisk vind, men ved kysterne hård vind og stedvis kuling.

Lørdag får vi skyet vejr med regn. Dagstemperatur på mellem 16 og 20 grader - og om natten mellem 14 og 18 grader. Der vil være jævn til hård vind omkring sydvest, i den nordvestlige del af landet kan det i perioder være lidt aftagende.

Søndag vil være overvejende skyet - og igen med regn. I løbet af eftermiddagen vil det dog klare lidt op vestfra, dog stadig med byger og muligvis torden. Temperaturen vil ligge på mellem 16 og 21 grader. Natten byder på vekslende skydække og byger mange steder i landet, med temperaturer ned på mellem 11 og 16 grader. Hele døgnet blæsende med jævn til hård vind sydvest og vest, ved kysterne stedvis kuling. 

Det ser ud til at det ikke kun er weekenden som byder på skyer og regn - starten af næste uge ser også ud til at være præget af dette. 

Det skyldes at der de kommende dage er et lavtryk som bevæger sig ind over Mellemskandinavien vestfra. Tilhørende fronter giver i derfor i perioder blæst, regn og byger til Danmark. 

 

Anbefalet til dig