Efter flere dage med fornemt vejr, skal vi desværre til at vænne os til en hverdag med temperaturer på under de 20 grader, og med mere gråt vejr og regn i luften.
DMI havde på forhånd advaret os om, at der ville ske et skifte i vejret lørdag og det må man i den grad sige, er tilfældet.
Temperaturen ventes at ligge mellem 17 og 22 grader det meste af dagen, men til gengæld vil dagen være præget af grå skyer, byger og der ventes ligeledes torden lokalt.
Solen vil dog titte frem i ny og næ.
Søndag venter en dag med byger flere steder, men i perioder vil der være solrigt vejr. Temperaturen vil ligge på mellem 16 og 21 grader.
Vinden ventes at tage til og blive jævn til frisk, mens der i Nordvestjylland ventes hård vind.
Mandag bliver en stort set tør dag med lidt eller nogen sol de fleste steder, hvor temperaturen ventes at ligge mellem 16 og 20 grader.
Tirsdag ventes lidt sol og kun enkelte byger, mens temperaturen vil ligge på mellem 17 og 21 grader.
Onsdag vil temperaturen ligge på mellem 17 og 21 grader, mens der ventes regn til tider.
Torsdag får vi perioder med regn, og kun lidt sol af og til. Temperaturen ventes at ligge på mellem 17 og 20 grader.
Fredag og lørdag forventes ustadigt vejr, men temperaturen ventes at ligge i samme lejde.