DMI: Nu bliver det op til 22 grader i dag

06/04/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
Danskerne kommer i den grad til at mærke varmen i dag, hvor DMi melder, at der bliver helt op til 22 grader.

Mest læste i dag

Hvis du ikke har fulgt med i vejrudsigten de seneste par dage, så vil du nok bliver overrasket over, hvor godt et vejr vi kommer til at få i dag.

DMI havde tidligere teaset med, at vi ville komme til at få omkring de 20 grader i løbet af dagen, men nu viser det sig, at vi faktisk kommer til at få mere end det.

På DMIs hjemmeside har de et vejrkort og en radar, som viser vejret i Danmark i løbet af hele dagen.

Særligt i det midtjyske vil det blive varmt, da der omkring klokken 16.00 forventes at være helt op til 22 grader flere steder. Det er i Tønder, Herning og Billund, at  temperaturen forventes at nå så højt op, mens andre steder i landet må nøjes med 20 grader eller under.

Godt vejr hele ugen

Det ser ud til, at vi går en rigtig flot uge i møde. I morgen fortsætter den varme temperatur, da vi får omkring 15 grader. Derudover bliver det primært tørt og solrigt i løbet af tirsdagen.

Onsdag bliver tørt med en del sol, dog bliver det skyet senere på dagen. Temperaturen vil ligge mellem 12 og 17 grader.

Torsdag falder temperaturen en anelse, og vi kan forvente mellem 8 og 13 grader i løbet af dagen, hvilket også vil være tilfældet fredag. Til gengæld vil begge dage være præget af tørvejr og sol.

Lørdag begynder der så at ske ting og sager igen. Temperaturen ender på 17 grader, dog bliver det en skyet dag med regn af og til. Søndag og mandag kommer der sol, men det forventes også, at temperaturen falder, og at der kan komme nattefrost.

 

Anbefalet til dig