DMI: Nu sker det

10/03/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Nu kan vi godt begynde at forberede os - det markante vejrskifte er på vej.

Mest læste i dag

Efter en temmelig kold nat, bevæger der sig nu skyer ind vestfra, der i eftermiddag vil give regn, slud og endda måske tøsne til nordjyderne.

Det er et dybt lavtryk nord for Skotland der er den skyldige - det er nemlig det, der sender fronter med nedbør og kraftig blæst mod Danmark. Torsdag formiddag passerer den tilhørende koldfront landet vestfra. 

Samtidig udvikles et lavtryk i Skagerak, som vil give os en overgang med kraftig blæst fra syd og sydvest.

I dag byder vejret derfor på en lidt blandet landhandel. I de østlige egne af landet og i Nordjylland starter dagen med nogen eller en del sol frem til ud på eftermiddagen. I løbet af eftermiddagen trækker skyer ind vestfra og der vil især i Jylland komme udbredt regn eller slud - måske tøsne i Nordjylland. Temperaturer mellem 3 og 6 graders varme. Ud på eftermiddagen vil vinden også tiltage og blive jævn til hård fra sydøst. Ved de nordjyske kyster kan man opleve op til kuling. Aftenen og natten byder på udbredt nedbør til hele landet, i form af regn, slud og tøsne.

Blæst, regn og slud fortsætter

Det blæsende og ustadige vejr kommer til at fortsætte de kommende dage.

Torsdag byder på skyet vejr, med en del regn, slud og igen stedvis tøsne. Først på formiddagen vil det dog gå over i regn. Temperaturer mellem 5 og 9 graders varme. Hård vind til hård kuling fra sydøst og syd med kraftigere vindstød, der en overgang aftager lidt

Fredag endnu en dag med ret skyet vejr og byger flere steder - dog også mulighed for lidt sol. Temperaturer mellem 4 og 8 grader, med jævn til hård vind.

Lørdag vil der først på dagen være mulighed for lidt sol - men også enkelte byger med regn eller slud. Senere på dagen vil der komme udbredt regn fra sydvest. Temperaturer mellem 4 og 8 grader, og let til frisk vind.

Søndag vil der først på dagen i landets østlige egne være skyet me regn og byger - måske lidt slud. Ellers bliver dagen med lidt sol og enkelte byger. Temperaturer mellem 4 og 7 graders varme, og jævn til hård vind.

I skrivende stund ser det ud til, at starten på næste uge, vil ligne de sidste dage i denne uge.

 

Anbefalet til dig