Onsdag kan blive en historisk dag i Danmark, da en ny dansk varmerekord er inden for rækkevidde. Her er der risiko for hedebølge.
Det skriver DMI i en risikomelding.
Således vil vi kunne se termometeret havne oppe omkring 35 grader, måske lidt højere, og det naturligvis en høj temperatur - især i vor land. Vi skal 47 år tilbage for at finde den gamle varmerekord, hvor man den 10. august målte 36,4 grader i Holstebro.
Ifølge DMI så vil varmerekorden, hvis den kommer, finde sted i Store Jyndevad, nær den dansk-tyske grænse.
Beredskabsstyrelsen med en klar opfordring
Men hedebølge kommer ikke uden tørke, og det giver nogle udfordringer. Sommeren er foruden sol og tocifrede varmegrader også sæson for ukrudtsbrænderi, engangsgrill på strande og cigaretskodder flere steder i naturen.
Derfor er brandfareindekset i dag rødt over stort set hele Danmark, skriver Dagens.dk.
"Onsdag kan man se, at brandfareindekset kommer helt op i rødt, så man skal være opmærksom på, hvad man bruger af ukrudtsbrændere, grill og i det hele taget værktøj, der laver gnistrer, i naturen. Ild kan brede sig lynhurtigt," fortæller Mads Dalgaard, der er forebyggelsesekspert ved Beredskabsstyrelsen.
Beskyt din hud
Især i disse dage med hedebølge og højt UV-indeks er det vigtigt at beskytte sig.
I den forbindelse så anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at du beskytter dig med skygge, solcreme og solhat.
"Ni ud af ti tilfælde af hudkræft og modermærkekræft skyldes nemlig UV-stråling fra sol eller solarium," fortæller specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Christine Behrens.