I dag, onsdag den 5. juni, er det grundlovsdag, hvor man traditionen tro fejrer indførslen af den første danske grundlov (5. juni 1849) med politiske taler rundt omkring i landet.
Mange steder er der tale om udendørsarrangementer, og derfor har vejret på denne dag altid ekstra bevågenhed, og ja, den tradition fører vi selvfølgelig videre.
Sådan skriver DMI.
Overordnet set ser det ud til at blive ganske pænt grundlovs-vejr, da solen vil vise sig på himlen i enten kortere eller længere perioder.
Man skal dog passe på med at lade paraplyen blive hjemme, da det er svært at men lad nu ikke paraplyen blive hjemme, for lokale byger kan ikke udelukkes.
Her bliver regnen hængende
Først på dagen vil skyer ligge tungt over den østlige del af landet og give regn af sig flere steder.
Det er den koldfront, der i nattens løb passerede Jylland med stedvis store mængder regn. Så der er risiko for let mudrede forhold i det vestlige Danmark.
Vejret klarer dog hurtigt op vestfra og allerede i løbet af formiddagen, står den på sol mange steder.
Der er dog en undtagelse på Bornholm, hvor man må døje med mange skyer og til tider lidt regn frem til midt på eftermiddagen. Med opklaringen følger dog også enkelte byger.
Vinden vil primært komme fra vestlige retninger og være let til frisk. Derudover vil temperaturen snige sig op på mellem 13 og 18 grader, og det vil være lunest i de østlige landsdele.