DMI om ugens vejr: Mildt og først overvejende tørt - men så vender det

Af: Thea Andersen

|

29/01/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI lover mildt og overvejende tørt vejr først på ugen, men så vender det.

Lige nu læser andre også

Ugen starter gråt og mildt.

Ifølge DMIs vagthavende meteorolog Mette Zhang får det meste af landet mange skyer, stedvis dis og i Nord- og Nordvestjylland efterhånden lidt regn.

Temperaturen vil ligge mellem tre og seks grader.

Tirsdag byder på skyet vejr og stedvis let regn, især mod nordvest. Mod sydøst er der dog mulighed for sol i løbet af dagen. Temperaturen ventes ifølge DMI at ligge mellem fire og otte grader, køligst på Bornholm. Vinden bliver svag til jævn omkring syd, og tiltager til let til frisk omkring sydvest. Ved kysterne kan være tale om stedvis hård vind.

Onsdagen starter overvejende tørt med nogen sol, men efterhånden bliver det skyet. Temperaturen kommer til at ligge mellem tre og seks grader, mens vinden bliver jævn til hård omkring vest, der tiltager til mellem frisk vind og kuling fra sydvest.

Torsdag er der udsigt til noget sol og formentlig tørt vejr. Temperaturen ventes at ligge mellem fem og syv grader, mens vinden bliver frisk til kuling fra nordvest og vest. Ved kysterne kan der stedvis komme hård kuling med kraftige vindstød, men den aftager en smule i løbet af dagen.

Fredagen bliver det mest skyet med en overgang af regn vestfra. Temperaturen vil holde sig mellem fem og ni grader, og vinden vil være let til frisk vind omkring vest, der tiltager til mellem frisk vind og kuling.

Weekendvejret

Lørdag byder på skyet vejr og stedvis let regn, men mod nord vil der være perioder med sol. Dagtemperaturen ventes at ligge mellem seks og 10 grader, og vinden bliver frisk til kuling omkring vest, der aftager til mellem jævn og hård vind.

Vejret søndag og starten af næste uge bliver ustadigt med regn eller byger i perioder samt lidt faldende temperaturer.

Anbefalet til dig