I den kommende weekend kan danskerne se frem til en mild luftstrøm fra vest, der lover at bringe forårsagtige temperaturer og en blanding af sol og skyer.
Det oplyser meteorolog ved DMI Jesper Eriksen i 'meteorologens kommentar' på vejrtjenestens hjemmeside.
Fredag: Weekenden får en grå start med lokal tåge og let regn i dele af landet. Dog forventes der en gradvis opklaring, især i vestlige områder, der kan se frem til perioder med sol. Temperaturerne kommer til at ligge mellem fem og otte grader, og vinden bliver være svag til frisk omkring vest.
Lørdag: Det bliver en skyet dag, men heldigvis ser det i store træk ud til at holde tørt. Vinden vil tage til, og ifølge DMI får vi en jævn til hård vind fra vest og sydvest, ved kysterne stedvis kuling. Temperaturerne vil svinge mellem syv og omkring ti grader.
Søndag: Weekenden rundes af med mildt, men blæsende vejr. Derudover forventes der perioder med regn, så det kan være en god idé at finde en paraply frem, hvis du skal udendørs.