De seneste dage har solen skinnet ned over det danske land.
Selvom danskerne helt sikkert godt kunne vænne sig til lidt ekstra D-vitamin, skal vinterjakken ikke pakkes alt for langt væk.
Inden længe vender sneen nemlig tilbage, skriver DMI.
17 graders varme
De vinterlige nedbør venter dog ikke lige om hjørnet, og det ser ud til, at vi går en dejlig weekend i møde.'
Lørdag byder på endnu en flot forårsdag i de fleste landsdele.
Temperaturen tager tilmed et nøk opad, og lige nu forventer vejrtjeneste mellem 10 og 15 graders varme - og lokale helt op til 17 grader.
Søndagen kan stedvis åbne med gråvejr eller tåge, men ellers venter stort set samme vejrkombination som dagen før.
Weekendens nætter og morgener vil byde på temperaturer mellem frysepunktet og 5 graders varme, så skal man ud og cykle, er det nok en god idé med et par handsker i de tidlige timer.
Alt i alt venter der os altså en rigtig flot forårsweekend, hvor det med garanti kommer til at krible i haveejernes fingre for at komme ud og gøre haven klar.
I næste uge ser det dog markant anderledes ud.
Sneen gør comeback
Et større vejrskifte står for døren.
Når weekendens flotte vejr har passeret, går det hurtigt den anden vej. Allerede tirsdag er der mulighed for de første snefnug:
"Mest skyet og stedvis regn, slud eller tøsne, samt temp. mellem 1 og 7 graders varme. Svag til frisk vind fra forskellige retninger. Om aftenen og natten fortsat regn, slud eller tøsne rundt omkring," skriver DMI om tirsdagsvejret.
Onsdag melder vejrtjeneste om regulære slud- eller snebyger, som også ser ud til at ramme landet både torsdag og fredag.
I skrivende stund ser det altså ud til, at vi kan få sne hele fire dage i træk. Om virkeligheden ser anderledes ud, vil kun tiden vise.