DMI overrasker med pludselig melding om sne

Nyheder
Foto: Dmitrii Iakimov / Shutterstock.com
Foto: Dmitrii Iakimov / Shutterstock.com
Inden længe kan Danmark været dækket i hvidt.

Lige nu læser andre også

Vi går en koldere tid i møde, og der er mulighed for vinterlig nedbør.

Der er også risiko for et ordentligt blæsevejr, hvis et lavtryk får lov at passere lige nord for eller over Danmark.

Som vi bevæger os ind i december forventes mere almindelig vestenvind med omskifteligt vejr - dog uden større udsving fra normalen for december.

Sådan skriver DMI.

Sne i næste uge

I uge 47, som strækker sig fra den 18. til den 24. november, vil lavtryk og kold luft dominere over Danmark og Skandinavien.

Her kan vi forvente en køligere og fugtigere uge, som muligvis bringer både sne- og sludbyger med sig. Det sker i forbindelse med de kolde luftmasser, der trækkes ned over Nordsøen og Danmark.

Solen vil dog bryde gennem skydækket fra tid til anden og give en frisk luftoplevelse.

Temperaturerne ventes at ligge mellem 4 og 10 grader i dagtimerne, mens nattemperaturerne kan nå ned til frostgrader.

Højtryk rammer landet

I uge 48 (fra den 25. november til 1. december, red.) ser højtryk fra syd ud til at skabe variation i vejret.

Kold luft fra nordvest kan bringe vinterlige byger og klarere vejr, mens mildere luftstrømme fra sydvest kan give gråt og lunere vejr.

Temperaturerne forventes også her at ligge mellem 4 og 10 grader om dagen og mellem 0 og 7 grader om natten.

Første uge i december

Uge 49, som er decembers første uge, præges af højtryk over det sydvestlige Europa og lavtryk over Norskehavet, hvilket kan give Danmark skiftende vejr med fronter fra vest og rolige perioder.

Dagtemperaturerne vil ligge mellem 2 og 10 grader, mens nætterne bliver køligere, typisk mellem 0 og 6 grader.

Generelt forventes nedbørsmængderne for november og december at ligge omkring eller lidt over normalen, men prognoserne varierer, og der er mulighed for mildere perioder med klart vejr.

Anbefalet til dig