DMI: På onsdag lyder startskuddet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Vi skal nyde i dag og i morgen - for allerede på onsdag lyder startskuddet til et helt andet vejr.

Lige nu læser andre også

I den seneste uge har der været overvejende skønt vejr - dog med lidt faldende temperaturer. Der har dog på trods af lidt køligere temperaturer og lidt mere blæst, været mest tørt - det ser dog ud til at være slut nu.

Til en start tager vi lige et kig på i dag og i morgen.

I dag byder på tørt vejr med en del sol. Dagen startet køligt ud, men temperaturen stiger til mellem 1 og 5 graders varme, mens vinden er svag til let. I nat får vi også tørt og klart vejr, med temperaturer mellem frysepunktet og 7 graders frost.

Tirsdag får vi igen nogen eller en del sol, med temperaturer mellem 2 og 6 graders varme. Der vender endnu en kold nat til onsdag, hvor temeperaturerne kommer ned mellem frysepunktet og 6 graders frost - lokalt måske koldere. 

Onsdag bliver skiftedag 

Onsdag starter fint ud - men slutter knap så pænt. Først på dagen vil der i den østlige del og i Nordjylland komme en del eller nogen sol, dog kun frem til omkring middag - mod øst måske til sidst på eftermiddagen. Ellers skyet og hen på dagen udbredt regn eller slud i Jylland. 2 til 5 graders varme, tiltagende vind som bliver op til jævn - ved kysterne hård vind. 

Tordag bliver blæsende og vid. Frisk vind til kuling, overskuet og med en del regn. Måske endda tøsne først på dagen. Temperaturer mellem 5 og 9 graders varme.

Faktisk har DMI allerede udsendt kategori 1 varsel for torsdag.

DMIs vagthavende meteorolog, Bolette Brødsgaard, udsendte allerede søndag morgen varslet for den kommende uge.

Bolette Brødsgaard skriver, at der for torsdagen er udsendt en varsel om middelvind af stormende kuling samt vindstød af stormstyrke. Dette forventes at ramme på Vestkysten. I resten af landet vil der dog også flere steder være risiko for vindstød af stormstyrke.

Det forventes ifølge DMI, at den kraftige blæst vil begynde at lægge sig i løbet af natten til fredag.

Fredag bliver mest skyet og med en del byger, dog efterhånden også lidt sol indimellem. Temperaturer mellem 5 og 8 grader. Om natten frisk vind til kuling fra vest, med temperaturer mellem 1 og 4 graders varme.

Weekeden ser på nuværende tidspunkt ud til, at byde på fortsat ustadigt vejr.

 

Anbefalet til dig