DMI: Pollensæsonen er gået i gang en måned tidligere

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
DMI kommer med en nedslående melding. På grund af den milde vinter, er pollensæsonen allerede gået i gang. Det sker en måned før den plejer.

Lige nu læser andre også

Hvis du går og nyser mere end du plejer på denne tid af året, eller du oplever folk omkring dig nyse mere, så er der en ganske god forklaring på det.

Allergikere skal nemlig til at være ekstra opmærksomme, da pollensæsonen allerede er gået i gang. Det sker en hel måned før det plejer, og det skyldes altså, at vi har haft en meget mild vinter.

Det er DMi der via deres sociale medie, Twitter, gør folk opmærksomme på, at Pollensæsonen 2020 i dag er skudt i gang. Det er primært el og hassel, der vil være i luften i øjeblikket, men der går ikke længe før de andre følger trop.

Ifølge DMI er det cirka en hel måned før, at allergisæsonen normalt starter. Pollentallene for i dag lyder på 1 for el og 1 for hassel. Du kan dagligt tjekke pollentallene på DMI.dk.

“Vi har fundet de første pollen fra hasselbuske og elletræer, og det er cirka en måned tidligere end en gennemsnitlig sæson. Vi skal tilbage til 2007 for at finde en tidligere sæsonstart end i år. Normalt starter sæsonen for forårspollen først midt i februar, men denne kan variere med op til to måneder afhængigt af vejret,” lyder det i en pressemeddelelse.

Hvis du gerne vil opdateret dig på, hvor meget pollen der er i luften, så bør du downloade appen ‘Dagens Pollental’ som er produceret af Astma-Allergi Danmark.

 

Anbefalet til dig