DMI: Prognose for weekenden - vi får én god dag

24/07/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Nu nærmer weekenden sig, det samme kan vi desværre ikke sige om sommervejret - men prognosen lyder dog alligevel på at vi vil få én dag med godt vejr.

Mest læste i dag

Fredag skyder weekenden i gang med regnfuldt og gråt vejr. Dog kan vi glæde os til i morgen, hvor vi vil få mere tørt vejr og et godt kig til solen.

I dag vil vi få byger de fleste steder og kun lidt sol indimellem. I løbet af eftermiddagen vil det klare op og vi kan få lidt sol, med færre byger. Vi får temperaturer på mellem 17 og 21 grader, med let til frisk vind.

Lørdag bliver klart weekendens bedste dag - hvert fald hvis det er vejret man ser på. Her får vi mest tørt vejr, med nogen eller en del sol. Der kan komme lidt skyer vestfra sidst på dagen, samt stedvis enkelte byger hen mod aftenen. Vi får let til frisk vind og temperaturer på mellem 18 og 22 grader.

Søndag vender vejret igen, hvor vi får udbredt regn over hele landet. Det kan klare lidt op i løbet af dagen, muligvis med lidt sol - dog stadig med byger. Vi får let til frisk vind og temperaturer på mellem 17 og 20 grader. 

Det ser ud til at det ustadige vejr fortsætter i næste uge, dog kan der komme nogle pænere dage, med temperaturer på op til 23 grader og nogen sol.

 

 

Anbefalet til dig