DMI: Regn og byger de næste dage - og så godt nyt

Af: Thea Andersen

|

30/08/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er godt nyt i weekenden.

Lige nu læser andre også

Det danske sensommervejr viser sig fortsat fra sin ustadige side de kommende dage, men der er gode nyheder i vente for solhungrende danskere.

Efterhånden som dagene skrider frem, tegner et højtryk sig vest for Danmark, og det forventes at skabe mere tørt vejr og en generøs dosis sollys i weekenden.

Det oplyser vagthavende meteorolog ved DMI Martin Lindberg.

Det er et lavtryk øst for Skotland, der langsomt bevæger sig mod sydøst ind over Danmark og sender regn og byger ind over Jylland fra onsdag morgen.

I løbet af onsdag og torsdag vil nedbøren brede sig gradvist over hele landet, og det forventes, at de sidste byger vil forlade de østlige egne fredag eftermiddag eller aften.

Ifølge Martin Lindberg ser weekenden mere lovende ud, takket være et højtryk, der bygger sig op vest for Danmark over De Britiske Øer og Nordsøen.

Dette højtryk forventes at give os mere stabilt og behageligt sensommervejr med nogen eller en del sol. Temperaturer ventes mellem 17 og 22 grader.

Vejrudviklingen er ret sikker resten af ugen, men fra mandag øger usikkerheden.

Det er usikkert, om højtrykket vest for Danmark fortsat vil give stabilt, tørt og solrigt vejr i næste uge, eller om det vil begynde at trække sig mod nordvest, muligvis åbne døren for et lavtryk, der kan medbringe skyer, regn og byger fra østlig retning.

Anbefalet til dig