Dagen kan starte stedvist diset og skuet ud - men ellers er der en flot og lun forårsdag i vente mange steder i landet.
I dag kan vi se frem til temperaturer helt op mod 12 og 17 graders varme, mens kysterne med pålandsvind får omkring 10 graders varme. I aften og i nat vil der være mest tørt og ret klart vejr, men der kan dog stedvist komme dis og tåge.
Tirsdag og onsdag meldes der nemlig om masser af sol og regulær forårsvarme, der strømmer ind over landet fra sydvest. Det er også med at nyde det - for torsdag vil påsken blive skudt i gang af en koldfront, der bevæger sig ned over landet.
Dermed vil der komme noget koldere luft ned over landet nordfra, derfor vil de følgende dage blive køligere og nattefrosten kan vende retur.
Onsdag bliver tørt med nogen eller en del sol, med temperaturer mellem 12 og 18 grader, ved kyster med pålandsvind vil temperaturen være omkring 10 graders varme.
Torsdag først på dagen måske nogen sol i de sydlige egne og ellers bliver det skyet, måske med lidt regn, inden det igen klarer op med lidt eller nogen sol. Temperaturer mellem 7 og 12 graders varme - sydpå op til 15 grader. Om aftenen og natten mest tørt og klart, med temperaturer mellem 3 graders frost og tre graders varme.
Fredag skifter det
Fra fredag vil der være lidt køligere temperaturer igen, oven på et par dage med særdeles lune forårstemperaturer.
Fredag byder på nogen eller en del sol, men i løbet af dagen stedvis mere skyet og mulighed for en enkelt byge. Temperaturer mellem 6 og 11 graders varme, med svag til jævn vind.
Lørdag bliver tørt med en del sol, med temperaturer mellem 7 og 12 graders varme. Om natten mere skyet, men fortsat tørt, med temperaturer mellem 1 og 6 graders varme.
Søndag bliver mest skyet og efterhånden med regn flere steder. Temperaturer mellem 5 og 10 graders varme og jævn til hård vind fra sydvest - der dog vil aftage.