Skulle man have håbet på en solskinsdag og høje varmegrader, så bliver man godt og grundigt skuffet. Det bliver ikke mange solskinstimer i løbet af dagen og vejret bliver meget svingende. I hvert fald hvis DMI har en af de dage, hvor de negler prognosen.
Når Danmarks fans samles i klynger foran storskærme eller i mindre forsamlinger derhjemme, så vil alle risikere lidt dryp fra himlen. Den største risiko for regn kommer i det vestlige Danmark. Her vil der ligeledes være flest skyer.
Er storskærmen sat op i de nordøstlige egne, så kan man godt finde klaphatten frem og krydse fingre for, at solen bryder frem. Det er i hvert fald der, de største chancer er for godt fodboldvejr.
De få steder, hvor solen bryder frem, der kan temperaturerne også godt flytte sig til højere luftlag. Op mod 25 grader. Det er dog ikke mange steder i Danmark, der kan sætte næsen op efter det. De fleste steder må nøjes med temperaturer omkring 20 grader og god gedigen gråvejr.
Mens vi håber på, at Damsgaard sender endnu et drøn i rusen, så kan vejret gøre det samme. Der er nemlig risiko for torden i løbet af dagen, så fodbolden kan måske komme til at foregå helt på vejrets præmisser.
Her fra Nyheder24 ønsker vi Danmark held og lykke og alle danske fans en god dag.