DMI: Sådan bliver vejret resten af ugen

03/06/2020

Julie Møller

Foto: Shutterstock
Det danske vejr er jo lunefuldt, og det viser sig også i denne uge, hvor det bliver koldere og mere vådt.

Mest læste i dag

Vi starter med dagens vejr. På denne onsdag, melder DMI ud, at vejret vil være præget af nogen eller en del sol, men i løbet af dagen vil der stedvis blive skyet med byger, som kan være med torden. Det er især Jylland, hvor skyerne og regnen gør sit indtog. Det fortsætter også i aften med lokale byger med risiko for torden i jylland, og dagens temp. bliver mellem 18 og 23 grader. 

Regnvejr og temperaturen daler

Efter en lang række dage med flot vejr, bliver det fra torsdag og ugen ud noget mere ustadigt.

I den nord- og østligste del af landet vil der torsdag overvejende være tørt og først på dagen lidt eller nogen sol, senere mest skyet. Resten af landet vil dog have skyer hængende over sig og efterhånden regn mange steder, der stedvis kan blive ret kraftige og med torden. Temp. daler en smule og bliver mellem 14 og 19 grader, og let til frisk vind fra øst og sydøst, ved kysterne stedvis hård vind. 

Grundlovsdag ser også ud til at blive en blandet omgang. I den nord- og østlige del af landet mest skyet og til tider regn. I resten af landet lidt sol og spredte byger. Temp. mellem 10 til 16 grader. I Nordjylland først på dagen jævn til hård østlig vind, ellers let til frisk vind fra sydvest og vest, ved kysterne stedvis hård vind. 

Weekendens vejr

Både lørdag og søndag vil der være lidt eller nogen sol, men ellers regn og byger ‘hist og her’, melder DMI.  Temp. er mellem 11 til 16 grader, lidt lunere om søndagen med op til 18 grader. Lørdag vil der være svag til jævn syd- og sydvestlig eller skiftende vind, ved kysterne stedvis frisk vind. Dette fortsætter søndag, hvor der vil være en let til frisk vind fra sydvest og syd. 

 


 

Anbefalet til dig