DMI: Sommervejret på pause - afløses af kraftig blæst

30/06/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock.com
Mange danskere er nu gået på ferie - og med en temmelig ubelejlig timing, ser det ud til, at det samme er vores sommervejr. Det bliver i stedet afløst af noget som minder mere om efterår, end den danske højsommer.

Mest læste i dag

I dag kan du godt finde en varm trøje frem og sadle om til indendørs aktiviteter, hvis du er gået på ferie og ellers havde planer om at bruge dagen på stranden. Vejret vil i dag blive alt andet end sommerligt. Lad os se på de kommende dage:

I dag vil der være blæsende med jævn til hård vind fra sydvest og vest - ved kysterne stedvis op til kuling, og mange steder vil man generelt opleve kraftige vindstød. Der kommer også byger, især i den nordvestlige del af landet, hvor der også lokalt kan komme hagl og torden. Højeste temperatur vil være mellem 15 og 19 grader - i nat mellem 11 og 16 grader. 

DMI beskriver blæsten som kraftig blæst for årstiden. 

Onsdag kan vi være heldige at få perioder med lidt eller nogen sol, men der vil også være byger flere stedet. Temperaturen vil ligge på mellem 17 og 22 grader, hvor det vil være varmest mod øst. Der vil komme let til frisk vind fra vest og sydvest - ved kysterne hård vind, som vil aftage hen på eftermiddagen. Natte temperaturen vil være mellem 12 og 17 grader, men kan stedvist i Jylland nå helt ned på 10 grader. 

Torsdag vil der især over den sydlige og østlige del af landet være mest skyet med regn og byger, mod nordvest vil der være opklaring med lidt eller nogen sol - og kun enkelte byger. Vinden bliver let til frisk, i Nordjyllands vil der komme tiltagende jævn til hård vind. Dagstemperatur på mellem 15 og 20 grader, om natten ned til mellem 8 og 13 grader.

Fredag først på dagen mest tørt og antageligt perioder med lidt eller nogen sol. Senere vil der dog komme skyer og regn fra vest. Temperaturen vil ligge på mellem 17 og 22 grader, med let til frisk vind omkring sydvest. Om natten omkring 15 grader.

Vi ser nærmere på weekendens vejr, når vi begynder at nærme os - lige nu melder DMI fortsat om ustadigt sommervejr med forholdsvis uændrede temperaturer.

 

Anbefalet til dig