DMI: Stort vejrskifte på vej

DMI melder om et større vejrskifte, og heldigvis er det til det bedre.

Lige nu læser andre også

Hvis du er træt af det ustadige vejr med masser af regn og temperaturer der ligger under 20 grader, så kan du godt begynde at glæde dig.

DMI melder nemlig om vejrskifte, og det betyder, at de mange overskyede dage med regn bliver erstattet af solrige dage med massiv varme.

Allerede i dag søndag vil vejrsituationen se anderledes ud end de foregående dage, og dermed træder vejrskiftet allerede i kraft i dag.

Ifølge DMI kan man i dag forvente en tør dag med sol de fleste steder og temperaturer omkring de 24 grader. Dog vil der i løbet af aftenen og natten blive mere skyet.

Mandag ventes lidt eller nogen sol og omkring 25 grader. Der kan dog komme lokale byger med tordenvejr.

Så kommer varmen

Fra tirsdag begynder det at blive rigtig varmt, da der ventes helt op mod 27 grader. Samtidig får vi lidt eller nogen sol, men igen mulighed for lokale regn- og tordenbyger.

Onsdag havde DMI tidligere meldt ud skulle byde på 30 grader, men prognosen lyder nu på 28 grader. Derudover ventes nogen eller en del sol, men dog vil der være byger med torden i Jylland.

Torsdag får vi lidt skyet vejr med regn og byger, men senere bliver det tørt og temperaturen ventes at ligge på mellem 23 og 28 grader.

Fredag ventes en del sol med tørt vejr og temperaturer der ligger mellem 18 og 24 grader.

Fra lørdag og søndag ventes lidt stigende temperaturer og mest tørt vejr.

 

Anbefalet til dig