DMI trækker lidt i land: Ikke meget sommervejr i næste uge

11/07/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock
Det var meldt ud, at der ville komme sommervejr i næste uge, men nu peger pilen altså i en anden retning.

Mest læste i dag

Det var så dejligt opmuntrende ud mange steder i landet fra morgenstunden, hvor der var sol og blå himmel. Desværre så varer det ikke ved, og derfor er der allerede faldet nedbør flere steder i landet.

I en periode på snart to uger har vi skulle vænne os til regnfuldt og køligt sommervejr, men udsigten lød på, at det ville blive bedre i uge 29.

Nu lader det ikke til at være tilfældet.

Temperaturen kommer dog til at stige lidt, men tager man et kig på DMIs 7-døgnsprognose, så lader det ikke til, at vi får de stigninger, som vi først var blevet lovet.

Derudover så ser det også ud til, at der fortsat vil falde en del nedbør.

Sådan bliver vejret

Mandag bliver mest skyet, men overvejende tørt. Temperaturen vil ligge på mellem 17 og 20 grader.

Tirsdag bliver det skyet , og det vil regne til tider i den vestlige og nordlige del af landet.

Onsdag vil dagen starte ud med regn, men senere klarer det op med nogen sol. Dog også enkelte byger senere på dagen. Temperaturen forventes at ligge på 15 til 20 grader.

Torsdag vil der være tørt med lidt eller nogen sol, og temperaturen vil stige til mellem 17 og 22 grader.

Det er fortsat usikkert med vejrudsigten derfra, men DMI melder om uændrede og lidt stigende temperaturer.

 

Anbefalet til dig