DMI & TV2: Fra næsten 20 grader til slud og hagl

08/05/2020

Henrik Rothenbücher

Foto: Shutterstock.com
I weekenden nærmer vi os 20 grader, men mandag vil der være mulighed for slud, mens der natten til onsdag er risiko for minusgrader.

Mest læste i dag

Vejret har været rigtig godt de seneste par dage, og både i dag og i morgen vil det blive helt fantastisk.

Temperaturen er nemlig stigende, så vi nærmer os de 20 grader, men på ganske få dage vender det hele igen, og så vil der være mulighed for nætter med frost, og dage med hagl, slud og måske lidt sne.

Tager vi et kig på i dag fredag, så vil det blive tørt med nogen eller en del sol. Derudover vil temperaturen ligge på mellem 13 og 18 grader. I de nordlige dele af landet, kan der kommer lidt skyer.

Lørdag fortsætter det gode vejr, hvor der igen bliver tørt med nogen eller en del sol, mens der i nordvest vil være mere skyet. Temperaturen forventes igen at ligge på omkring de 13 til 18 grader, mens de hos TV2 Vejret dog melder, at vi nærmer os de 20 grader. Der vil være lidt svag til jævn vind, mens det vil være køligere ved kyster med pålandsvind.

Så skifter det

Søndag begynder det så at skifte. Temperaturen lyder ellers igen på omkring 13 til 18 grader, men der sker et markant skifte i vejret. Skyet og forbigående regn vil præge landet. Derudover kan der kommer byger med hagl ,mens det også forventes, at der stedvis kommer kuling med kraftige vindstød.

Mandag falder temperaturen ned til 10 grader. Der vil være nogen eller en del sol, men også nogle byger med blandt andet hagl og slud.

Tirsdag forventes det at blive 10 grader, mens der i løbet af natten ventes temperaturer omkring frysepunktet.

Når vi nærmer os weekenden i den kommende uge, vil vi få stabilt vejr med lidt stigende temperaturer.

 

Anbefalet til dig