DMI: Tvedelt weekend forude - en dag med forårssol, en dag med sne

27/03/2020

Christian Granhøj Skouboe

Weekenden præges af blandet vejr. Foto: Shutterstock
Lørdag bliver en dejlg forårsdag, søndag falder sneen, ifølge DMI.

Mest læste i dag

De seneste dage er stort set hele landet blevet begavet med en flot forårssol, der har sendt lune bølger ind over landet. Enkelte steder nåede termometeret helt op på 12 grader. 

Sådan har fredagen også været, fortæller DMI. Desværre varer det ikke ved hele weekenden. Selvom den får en smuk start, så bliver søndag ikke umiddelbart noget at se frem til. 

Fredagen fortsætter ellers den lune stime, hvor temperaturen igen kan nå 12 grader. Helt generelt vil den befinde sig mellem 8 og 12 grader. Natten til lørdag får vi det første tegn på, at nye vejrmæssige vinder overtager i løbet af weekenden. Her falder temperaturen visse steder til -3. 

DMI: Vi venter sne

Lørdag og søndag bliver vejret vidt forskelligt. 

Det ser ud til, at weekendens første dag bliver rigtigt flot. Her bliver der rig mulighed for at nyde forårssol og frisk luft, når blot man husker at holde behørig afstand til andre mennesker.

Dagen bliver tør og der vil komme nogen sol. I løbet af dagen kan de solens stråler dog bliver erstattet af lidt skyer. DMI forventer, at temperaturen vil holde sig omkring de 12 grader, så der er en lun lørdag i vente. 

Det sammen kan dog ikke siges om søndag. 

I natten til søndag rammes landet af byger, som kan indeholde slud såvel som sne. På tværs af landet vil temepraturen svinges. DMI forventer, at den vil holde sig mellem -2 og 3 graders varme. 

Søndag ser ud til at blive en af de dage, hvor det bliver rigitig nemt at komme et eventuelt påbud om karantæne i møde. Dagen starter skyet ud. Der er risiko for, at det skyede vejr bringer sne- eller sludbyger med sig. 

Når skyerne har fortaget sig, er der mulighed for, at solen kan blive set. Resten af dagen bliver formentlig tør, men natten bliver kold. Nattetemperaturen kan nå helt ned på -5 grader. Tag højde for det, hvis du skal tidligt ud i mandagstrafikken. 

Anbefalet til dig