Danmark står over for en våd sommerweekend med omfattende regn fra fredag aften til søndag morgen.
DMI har i den anledning udsendt et forvarsel af kategori 1-styrke, så danskerne er opmærksomme på, hvad der venter dem inden længe.
På vejrtjenestens hjemmeside beskrive kategori 1 som 'voldsomt vejr'.
Årsagen, til at det kommende uvejr kigger forbi, er, at et lavtryk bevæger sig op fra syd og bringer store mængder regn med sig.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Lavtrykket adskiller sig fra de mere intense, men kortvarige byger, der præger vejret i dag, og danskerne skal forberede sig på længerevarende regnperioder.
Selvom varslet er blevet udsendt, står det stadig uklart, hvilke områder af landet der vil blive hårdest ramt af lavtrykket. Indtil videre gælder varslet hele landet.
"Der er stor sandsynlighed for at vi et sted eller flere steder i Danmark får opfyldt kriteriet for kraftig regn, som er over 24 mm på seks timer. Vi kan forvente at få lokalt mellem 24-70 mm hen over lørdagens døgn," skriver DMI i forvarslet.
Med endnu en ganske regnfuld weekend på vej, er det vigtigt, at danskerne forbereder sig på de kommende udfordringer.
Beredskabsstyrelsen har på deres hjemmeside en række gode råd til, hvordan boligejerne bør forholde sig. Det kan du læse mere om her.
På kortet herunder kan du se, at ingen landsdele går fri i denne omgang.