Hold på hat og briller.
Lige nu læser andre
Det er ikke nogen hemmelighed, at flere krydser fingre for, at sommervejret vender tilbage for en kort stund, men det ser ikke ud til at være tilfældet.
Sagen er nemlig den, at et frontsystem her til morgen rammer Danmark fra vest. Det betyder, at vi går en våd start på ugen i møde.
Stort set hele mandagen bliver våd. Først skal vi passeres af en front med regn, og derefter følger en del byger, der kan være kraftige og med torden.
Særligt de sydvestlige dele af landet bliver ramt af store mængder vand. Af den grund har DMI også udsendt et kategori 1-varsel, som går under betegnelsen ‘voldsomt vejr’.
Det blæser en halv pelikan
Udover de relativt store mængder regn kommer det også til at blæse en jævn til hård vind fra mellem syd og sydvest.
Læs også
Langs kysterne vil der mange steder være op til kuling. Ved Vadehavet bliver det særligt kraftigt med op til hård kuling og vindstød af stormstyrke, og det leder til en forhøjet vandstand langs kysten.
Kombinationen af den kraftige regn og forhøjede vandstand i havnene kan føre til, at åer og vandløb får svært ved at komme af med vandet, og der kan lokalt være oversvømmelser.
Efterårets første
Det tidligere omtalte varsel omhandler kraftig regn og mulige oversvømmelser – og det varer indtil klokken 06.00 tirsdag morgen.
“Efterårets første blæsevejr ventes at ramme Danmark mandag og i den forbindelse kommer der også masser af regn,” skriver DMI og fortsætter:
“Fra natten til mandag og frem til tirsdag vil flere områder med regn og kraftige byger bevæge sig indover landet fra sydvest. Flere vejrmodeller antyder, at der i varslingsperioden stedvis kan falde 30-50 mm regn i den vest- og sydvestlige del af Danmark.”
Læs også
“Foruden masser af regn, vil det også blæse noget op fra sydvest i løbet af mandag og det kan resultere i forhøjet vandstand ved især Vadehavet. Kombination af masser af regn og forhøjet vandstand i havet kan tillige medføre lokale oversvømmelser af åer og søer, især i områder med åer der munder ud til Vadehavet,” fortsætter DMI.