I går meldte DMI at der kunne være risiko for skybrud især i den vestlige del af landet. I dag er risikomeldingen blevet opgraderet til kategori 1 varsel.
Der er udsendt kategori 1 varsel for skybrud og torden som er gældende for Jylland og Fyn indtil middagstid. Derudover er der en risikomelding ude for skybrud og torden, som gælder store dele af Sjælland, fra fredag formiddag og helt frem til i aften.
Ved et skybrud falder der 15 mm regn på 30 minutter.
Årsagen til det voldsomme vejr, er at der i nat er blevet dannet et område med regn- og tordenbyger over Nordsøen og Holland. Det vil i dag bevæge sig ind over Danmark.
Vi følger vejrudviklingen.