DMI udsender kategori 1-varsel: Her rammer voldsomt vejr

Af: Thea Andersen

|

06/01/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fredag morgen og formiddag er der varsel for voldsomt vejr i Nord- og Nordøstlig Jylland.

Lige nu læser andre også

Hvis du bor i den nordlige del af Danmark, er det med at holde på hat og briller.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har nemlig udsendt et varsel om stormende kuling og vindstød af stormstyrke i Aalborg, Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Læsø. Se DMIs kort nedenfor.

Varslet gælder mellem klokken 8.50 og 13.00.

Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger.

Desuden er der stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.

Vi følger vejrudviklingen. 

Blæst og regn

I resten af landet bliver det regnvejr og også blæsende vejr. De fleste steder vil få mellem 10 og 15mm nedbør, mens der i Nordjylland forventes op mod 20mm.

I morgen lørdag byder på skyer med regn i perioder, på Bornholm dog mest tørt.

Anbefalet til dig