DMI har netop udsendt et kategori 1-varsel og en risikomelding på én og samme tid, hvorfor det nu gælder om at spidse ører.
Sagen er den, at kombination af varm og fugtig luft skaber søndag gode betingelser for dannelse af regn- og tordenbyger henover Danmark.
Nogle af byger ser ud til at kunne blive så kraftige, at de kommer ind under kriteriet for skybrud (mere end 15 mm regn på 30 minutter).
Sådan skriver DMI.
I bunden af artiklen kan du se, hvor hårdt dit område bliver ramt.
På nuværende tidspunkt ser det især ud til at blive i området fra Sønderjylland og nordpå, op over den vest- og centrale del af Jylland til Thy, at de kraftigste byger vil kunne forekomme.
Derfor er der nu udsendt varsel om skybrud og torden for dette område, som gælder fra søndag middag klokken 12:00 og frem til søndag aften klokken 21:00.
Der kan i dette tidsrum stedvis forekomme torden og skybrud, med 15-25 mm regn på blot 30 minutter, lyder den klare melding.
I resten af landet, bortset fra Bornholm, kan der ligeledes forekomme regn- og tordenbyger, men det er usikkert om bygerne her bliver så kraftige, at der bliver tale om egentlig skybrud.
Derfor er der her udsendt et DMI-risiko for skybrud og torden, lokalt med risiko for 15-25 mm regn på 30 minutter.
Det kommende døgn er atmosfæren over Danmark meget "eksplosiv", og byger kan pludselig dukke op, ud af af det blå, og på kort tid blive ganske kraftige.
På billedet herunder kan du se, hvordan dit område rammes.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Hvis du undrer dig over, hvad en risikomelding og et kategori 1-varsel egentlig er, så kan du blive lidt klogere på det her.
Risikomelding
En risikomelding er ikke et varsel, men en melding om vanskeligt vejr, som kan udvikle sig til et varsel.
Kategori 1: Voldsomt vejr
Vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og udendørsaktiviteter.