Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI udsender vejrvarsel: Det kan blive voldsomt i denne landsdel

DMI udsender vejrvarsel: Det kan blive voldsomt i denne landsdel

Skyer trækker ind over blå himmel
Shutterstock

Voldsomt vejr på vej

Det danske efterårsvejr kan skifte hurtigt, og de kommende timer bliver endnu et eksempel på netop det.

Efter en tirsdag med flot og forholdsvis roligt efterårsvejr er der nemlig helt andre forhold på vej.

Paraplyen kan blive nødvendig flere steder, mens især dele af Jylland skal forberede sig på kraftig vind.

Allerede i dag begynder vejret at ændre karakter, og senere tager udviklingen for alvor fart.

Lavtryk rammer Danmark

Et lavtryk, der natten til onsdag befinder sig over Skotland, bevæger sig først mod Sydnorge og derefter mod sydøst over Danmark.

Med lavtrykket følger både fronter, regn og kraftig blæst.

I løbet af onsdagen passerer en varmfront landet fra vest. Det giver flere skyer og lidt regn forskellige steder.

Senere følger en koldfront, som når Jylland sidst på eftermiddagen og efterfølgende bevæger sig videre over resten af landet.

Her kan regnen blive betydeligt mere markant.

DMI forventer generelt mellem 5 og 15 millimeter regn, men nogle steder kan der falde op mod 20 millimeter.

Lokalt i det vestlige Jylland kan mængderne nå omkring 25 millimeter.

Der er dog ikke udsendt varsel om kraftig regn, da DMI på nuværende tidspunkt ikke forventer, at kriteriet på mere end 30 millimeter på 24 timer bliver overskredet.

DMI udsender varsel

Det er især vinden, der kan skabe problemer.

DMI har udsendt varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke langs den jyske vestkyst mellem Hanstholm og Blåvand.

Varslet gælder fra onsdag klokken 22 til torsdag klokken 09.

Når lavtrykket passerer Danmark, drejer vinden mod nordvest og tiltager hurtigt. Langs Vestkysten og i Vadehavet kan der torsdag komme vindstød op til stærk storm.

Resten af Danmark vil også mærke blæsten, men ikke i samme omfang.

Heldigvis bliver det voldsomme vejr ikke hængende længe.

I løbet af torsdag aftager vinden, og regnen slipper efterhånden sit tag. Fredag tegner langt mere fredelig med mest tørt vejr og nogen eller en del sol.

Temperaturerne ventes både torsdag og fredag at nå mellem 15 og 18 grader.

Weekenden ser foreløbig også forholdsvis rolig ud.

Lørdag kan byde på lidt regn undervejs, mens søndag ventes overvejende tør med lidt sol og temperaturer op til 18 grader.

Ads by MGDK