DMI: Varme septemberdage forude – og så kommer regnen tilbage

Af: Thea Andersen

|

15/09/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er om at nyde weekendvejret.

Lige nu læser andre også

Fredagen starter med en del skyer, især mod nord, og i Nordjylland kan der stedvis komme lidt regn.

Et højtryk øst for Danmark kommer dog til at hjælpe os, da det efterhånden presser fronten mod nord, hvilket giver plads til 'nogen eller måske en del sol'.

Temperaturerne kommer til at ligge mellem 17 og 21 grader, mens vinden bliver svag til jævn og kommer fra syd og sydøst, ved kysterne stedvis frisk vind.

Det varme septembervejr fortsætter i weekenden, hvor temperaturerne får et lille nyk opad.

Lørdag bliver fortsat mest tørt og der kommer nogen sol mange steder, og det samme gælder for søndag. Her kan det dog i perioder stedvis blive mere skyet.

Begge dage vil temperaturerne nå op mellem 18 og 23 grader, og vindforholdene vil være uændrede.

Næste uge

Ser man lidt længere frem, er der udsigt til regn og blæst, fortæller meteorolog ved DMI Martin Lindberg i 'meteorologens kommentar'.

'Fra mandag rykker højtrykket langt mod øst, hvilket åbner op for en lind strøm af fronter og regn, der bevæger sig ind over Danmark fra sydvest. Det bliver også blæsende med perioder af frisk vind til kuling, stedvis måske med kraftige vindstød,' lyder det.

Anbefalet til dig