Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI varsler om kraftig regn: Her kan det ramme

DMI varsler om kraftig regn: Her kan det ramme

Panorama,Heavy,Rain,In,The,Drain,rist,kloak,vand,regn
Shutterstock

Det stabile sommervejr afløses søndag af nedbør og muligvis torden flere steder.

Danskere, der lige har taget hul på sommerferien, kan se frem til en våd start på den.

Efter en periode med sol og sommervejr melder DMI nemlig om, at der vil forekomme et vejrskifte hen over weekenden.

Søndag kommer dermed til at sætte punktum for det solrige vejr herhjemme, da der ventes kraftig nedbør i centrale egne af landet.

Flere landsdele berøres

Ifølge varslet kan nedbøren visse steder følges af torden.

De ramte områder tæller både Nordjylland, størstedelen af Fyn samt Vest- og Sydsjælland.

Enkelte steder inden for områderne kan nedbøren nå mellem 30 og 50 millimeter i løbet af et døgn, skriver B.T.

Vejret trækker mod sydøst

Advarslen trådte i kraft i Nordjylland allerede lørdag aften.

Herfra bevæger vejret sig videre mod sydøst og ventes at tage til i styrke op ad formiddagen.

På Lolland og Falster aftager regnen dog først mandag morgen.

Ads by MGDK